Huse skal kunne ånde

Der er ingen halve løsninger når det kommer til sunde huse. Du bruger størstedelen af dit liv i hjemmet, og uanset om du skal renovere eller bygge nyt, er det vores fornemmeste opgave at udvælge materialer, der er sunde for både dit hus og for dig der skal bo der.

Vi vil derfor altid forsøge at anvende oprindelige og åndbare materialer, der både skaber et godt indeklima og modvirker skimmel- og svampedannelse i hjemmet. Det er også derfor at vi kalder vores  huse for 0-allergihuse, da et godt indeklima uden fugt og med stor åndbarhed bla. modvirker allergier.

I mange nye byggerier bliver der brugt materialer, som er meget tætte og tillader ikke fugten at komme ud af vores boliger. Vi ser desværre også ofte, at der ved renovationsprojekter anvendes materialer, der modvirker bygningens oprindelige sunde indeklima og bygningens evne til at ånde. Når vi udfører et stykke arbejde, anbefaler vi altid tegl tegl, skamolplader, kalk, kalkmørtler og Scanoton-teglblokke Fælles for alle materialerne er at de er diffussionsåbne, hvilket tillader fugten at passere. Samtidig anbefaler vi at isolere med papiruld og skamol-plader, der både giver god isolationsevne imens bygningens åndbarhed bevares.

Vil du have rådgivning om valg af byggematerialer?

Står du over for et kommende byggeprojekt, er du velkommen til at tage kontakt. Så tager vi en snak om hvilke byggematerialer, der passer bedst til projektet.

Byg med tegl for et optimalt indeklima

Murermester Ask Askholm sælger og arbejder i Scanoton-teglblokke, som er et oplagt valg hvis du både vil have en effektiv byggeproces og et sundt indeklima. Teglblokkene er lavet af ler, sand og vand, og indeholder derfor ingen giftstoffer eller skadelige dampe. Teglblokkene er desuden lette at arbejde med, og har en stor isoleringsevne, hvilket gør blokkene oplagte til miljøvenlige og energieffektive byggerier.

Blokkene kan både anvendes til renovationsprojekter eller til helt nye byggeprojekter – og vi bistår gerne med kyndig vejledning fra projektets spæde start.

Du kan læse mere om de mange fordele ved at bygge med Scanoton-teglblokke her.

Se eksempler på vores arbejde